Kistas Abelsens Blog:

 

For ganske kort tid siden, i skrivende stund marts 2018, besluttede jeg mig for, at i stedet for at jeg skriver lange bøger og holder lange foredrag om natten, så kunne jeg da blogge.

 

Mange, mange forskellige mennesker gennem tiden har spurgt om ikke jeg ville skrive en bog om det ene og om det andet eller har sagt, at jeg skulle da holde foredrag. Jeg har igennem tiden startet på mange, mange forskellige bøger, men kommer kun til 1/10 af første kapitel og så kommer der en hel masse andet jeg skal, som opstår eller som jeg er nødt til og de er aldrig blevet færdige. Og foredragene - tja, jeg har siden slutningen af 1990'erne udbudt og tilbudt foredrag og en dags kurser, men der er ikke rigtig nogen, der hyre mig - det kan være fordi jeg ikke er kendt eller det kan være fordi jeg ingen uddannelse har - altså en formel, menneskelig accepteret en af slagsen - indenfor de forskellige emner jeg har udbudt foredrag i eller en helt tredje grund - jeg aner det ikke. Uanset, så er det aldrig lykkedes mig at komme ud med alt det jeg har på hjerte og jeg har tonsvis - millionvis af foredrag, en dags kurser og tekster.

 

Fordelen for mig ved at blogge er, at der kan jeg sgu tillade mig at være alt hvad jeg er - både mig selv, behandler, hestepige og you name it.

Jeg vil hellere kalde en spade for en spade og mig bekendt, er det kun lykkedes for vores gode Linse Kessler at få lov at udgive en bøger, hvor man kalder en spade for en spade og tusind tak til hende og det forlag, der viser en vej frem for andre med noget på hjerte.

 

Jeg har været på universitetet, men jeg gider ikke at tale i et sprog ingen forstår - hvad får I ud af det - en hel masse volapyk. Informationer skal sgu være brugbare og det er de ikke hvis ingen forstår dem og jeg har fået 13 i psykologi og 11 pil opad i kommunikation, men jeg vil hellere skrive tingene ærligt og lige ud af landevejen - hverken jeg eller I kan bruge det akademiker fis til noget.

 

Gennem tiden vil jeg komme ind på alt mellem himmel og jord - set udfra mit synspunkt og jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse - bare du husker at jeg ikke tvinger hverken dig eller andre til at mene det samme som jeg. Mine tekster er netop et udtryk for at det er mine og ikke nødvendigvis dine holdninger, meninger og synspunkter og kan du ikke lide hvad du læser, jamen så må du jo bare gå udenom mig.

 

 

 

 

Tekst den 23 april 2018

 

 

Vi flyttede i august 2017 til jylland, efter i 1½ år at have ledt efter det rigtige sted. Vi så det d. 31 juli, havde en god fornemmelse med det og sagde ja på stedet til dagen efter - d. 1. august 2017. Vi trængte sådan til det skifte og den flytning.

Så jeg måtte aflyse alt i august og bruge al tiden på at pakke, flytte og gøre klar til hestene på vores nye sted i. Tilsidst skulle hestene flyttes og det gik fint indtil vi skulle læsse 2 af de store heste. I et døgn snakkede vi frem og tilbage med dyrlægen og måtte tilsidst aflive, da det var for farligt at transportere dem - vi var alle bange for, at de ville komme slemt til skade fordi de var bange og nervøse for hvor de skulle hen.

Det var helt uvirkeligt for mig og jeg gik helt ned på det. Jeg troede de skulle med og have det godt, men jeg ville aldrig tilgive mig selv hvis jeg havde læsset dem og de var kommet slet til skade i traileren. Dyrlægen med mere erfaring end mig, turde heller ikke.

 

Vi kom herover og vi var så trætte og ødelagte ovenpå en hurtig flytning af en hel gård og med aflivningen af 2 af mine elskede heste, gik jeg fuldstændig ned. Oveni det, fik jeg en sviner uden lige for at have aflivet - endda også af folk som aldrig har mødt hverken mig eller hestene. Det var virkelig grimt og så oveni at jeg var så dybt, dybt ulykkelig og helt ødelagt.

 

Vi fandt en rigtig god skole til vores dejlige datter og jeg var glad for at være her og glad for det hele og forsøgte at komme ovenpå igen efter aflivningen og en hård flytning.

 

Da jeg så var nået så langt at jeg synes, nu kunne jeg se lidt fremad og det var henne i oktober 2017, får jeg af vide at der er en flok mennesker, der gik og spredte grimme rygter om at jeg skulle sætte dæmoner i folk for at styre og kontrollere dem på afstand. Da jeg lige hørte det første gang, grinte jeg for det var jo helt hen i vejret - det var og er jo sygt og meget grimt at gå og sige sådan noget og hvordan finder folk dog på det? Hvordan kommer de op med sådanne syge fantasier?

Dernæst blev jeg meget ked af det, for den ene af dem havde jeg været venner med - eller troede at hun var en veninde gennem 6 år. Jeg var helt ved siden af mig selv de næste 14 dage - chokeret og dybt ked af det. Det viser sig faktisk også, at en del mennesker tror på hvad disse mennesker siger. Og så holdte folk sig væk herfra.

 

Så var jeg ved at komme mig over det og så står jeg med en af ponyerne, der reagerer p å stress ovenpå flytningen, så sov jeg ikke ordentligt i en uge og en dyrlæge regninge kom der også. Hun blev så fin igen, men puha man bliver så bekymret mens det står på.

 

Så var jeg ved at komme mig over det og så dør min søster, som jeg troede vi havde mange år sammen med endnu. Hun var lige blevet raskmeldt kort tid forinden. Da gik jeg helt ned - igen og denne gang, blev jeg alvorligt træt og her er vi henne midt i november 2017.

Da jeg stille og roligt, begynder at kunne se lidt fremad, bliver jeg syg med en virus influenza, der var i 8 uger og med den følger en træthed - trætheden får og fik alle, der fik den virus influenza.

Jeg når lige at blive frisk i et par uger i marts 2018 og så kom anden omgang af denne virus og jeg har nu kun været frisk i en uge.

 

Udover, at det har tæret enormt på mig, har det også tæret enormt hårdt på økonomien og folk har holdt sig væk herfra oven i købet. Så står man for alvor alene.

 

Jeg har koncentreret mig om at passe vores søde datter og vores søde dyr, har haft de klinter jeg kunne overkomme og de få, der kom og ellers forsøgt at komme igennem dette umenneskelige forløb - for det var det - umenneskeligt.

 

I sådan en periode får man virkelig tænkt sig om og virkelig mærket folks berøringsangst eller ligegyldighed. Dem, man troede man kendte, finder man ud af, at man ikke kender eller har taget fejl af.

 

Jeg lægger derfor om, søger almindeligt ansat arbejde, får samlet op på den hårdt ramte økonomi og tager fremover kun enkelte klienter ind. Jeg har ikke længere modet på at hjælpe andet end de få, der virkelig har brug for min hjælp og jeg lægger ikke igen noget til side for at hjælpe mennesker i nogle måneder for så igen at stå uden penge selv - aldrig igen.

 

 

Derfor vær venlig at føl efter selv om det faktisk er mig, du skal bruge.

 

Hele forløbet her har ændret mig og mit syn på livet. Jeg ved det bliver godt igen for mig og min lille familie her, for vi holder sammen og tager den tid det tager at komme igennem og ovenpå igen. Men fremover passer jeg på mig selv, tager mig af mit eget og sætter ikke noget til side for andre - uanset hvad der sker og uanset hvad du står i.

 

Og kan du ikke forstå hvor hårdt det her forløb har været, så hold dig venligst væk herfra - jeg skal ikke forklare nogen at jeg er ked af det eller hvorfor jeg er ked af det. Det drejer sig nu kun om at få et arbejde og få samlet op på den hårdt ramte økonomi.

 

Jeg går med Gud og englene som jeg altid har gjort og tror du andet om mig, så hold dig venligst langt væk fra mig - jeg er ikke nogens skraldespand.

 

Og for dem, der kan mærke at jeg ude på noget godt, tænk dig lige om - mærk lige efter før du henvender dig her. Jeg er faktisk dybt seriøs i min hjælp til mennesker og tager det arbejde dybt seriøst.

 

 

 

 

Tekst den 22 marts 2018

 

 

 

Ærlighed er det alle gerne vil have, men det, de fleste ikke selv kan finde ud af at være. Og når folk så møder ærlighed, bliver de fleste enten bange eller mistænksomme, for der må jo stikke noget under???

Det er ikke den ærlighed, som er modsat af at lyve og ej heller det der med at gå rundt og fortælle alle man møder alt om sig selv - nej, det er bare den gode gammeldags og meget savnede ærlighed, der er når det folk siger, hænger sammen med hvad de gør og, at de rent faktisk gør det de siger og er det de siger. Selvfølgelig kan man godt have et helt andet billede af sig selv end andre har - sagt med et glimt i øjet, men så må nogle kærlige sjæle jo gøre vedkommende opmærksomme på gennem tiden at der er en forskel der.

 

Dette kommer også til udtryk i at folk ikke rigtigt lytter til det andre siger og svarer helt i øst og vest eller ikke rigtigt læser det folk skriver - dette kan naturligvis også være et udtryk for at nogen er stressede.

 

Men hvorfor er det så svært eller angstfyldt at være ærlig? Og for os, der er ærlige, hvorfor er det så farligt for jer andre?

Må man ikke være sig selv, ved man ikke hvem eller hvordan man selv er? Er det spil for at gøre livet mere spændende at man skal regne ud hvad andre mener med det, de siger eller gør?

Er det fordi du ikke er god nok som du er og så må andre ikke få af vide hvad du mener, tænker, føler og gerne vil og ikke vil? Bliver du mobbet eller udelukket af selskabet hvis folk finder ud af eller får af vide hvem og hvordan du er ? Eller har du ikke tid til at finde ud af hvem du er. Er det for at snyde andre, så du kan gå gnækkende derfra?

 

Jeg forstår det ikke, jeg har aldrig fortået det og kommer nok heller ikke til at forstå det - hvorfor man skal gå og gemme sig selv, stille sig an, stille sig op, puste sig op, sige alt muligt andet end det, der er. Hvorfor ikke bare være den du er? Er det ikke nok? Er du forkert?

Er det et udtryk for at alt for mange har konfrontations besvær eller konfrontations angst, så man bare siger noget i enhver given situation for at få fred?. Er mennesker blevet så fattige at andre ikke må være anderledes end en selv - skal vi alle passe os ind i en bestemt alt muligt for at må være her ? Og hvis de færreste tør at være sig selv - hvad skal andre så måle sig på og hvem skal man så rette sig ind efter?

Eller er du selv blevet skuffet og løjet så meget op i hovedet at så kan det fuckemig også være lige meget?

Har vi skubbet, mast, puffet, slået, spændt så meget ben for hinanden alle steder at ingen tør at være sig selv? Har vi leget så meget politi og opdragelsespædagoger overfor hinanden, så ingen tør at være sig selv? Eller giver mange bare igen og igen på det, de selv har oplevet for mange gange og derfor fuldstændigt opgiver at få berettigelse til at være her og det så kun er dem, der råber højest, der er "rigtige".

 

Hvor er sjælen i det?

 

Hvor er hjertet i det?

 

Eller er det lige meget for det hele er en lang overlevelses lejr og der er dømt krig alle steder og overfor alt? Alle kneb gælder .... bare jeg ikke skal være mig selv eller være ærlig? Bare jeg lige får hvad jeg vil have de næste 5 minutter så pyt med resten - pyt med fortiden, pyt med fremtiden - bare jeg lige overlever de næste par minutter?

 

Der er jo et gammelt dansk ordsprog, der siger at med ærlighed når man længst .... men hvem efterlever det i dag? Hvem kan - ærligt - sige at de er ærlige .... og så rent faktisk er det?

 

Jeg var så heldig at have en far, der gentagne gange sagde at jeg bare skulle være mig selv og det holdt jeg fast i - også fordi at når jeg hørte på hvad andre sagde, så hvad de gjorde og spurgte andre om noget, så gav det ikke genklang inde i mig - så jeg spurgte altid mig selv, hvad vil du, hvordan og hvorfor og så stykkede jeg selv tingene sammen. Jeg fik sgu ikke noget fornuftigt eller kærligt svar fra andre alligevel, så måtte jeg selv ud og prøve tingene af og selv regne det ud og selv rydde op efter mig hvis noget ikke gik som jeg havde tænkt mig.

 

Det var heller ikke fedt at opleve at andre stod og sagde noget og tænkte og føle noget helt andet - det indgyder jo ikke tillid eller troværdighed. Det betyder bare at den og den person kan man ikke regne med at få et ordentlig svar fra og ej heller regne med at de gør det, de siger. Det kan enten være bevidst og med fuldt overlæg at man er uærlig eller det kan være at man ikke ved hvem eller hvordn man selv er.

 

Det har jeg desværre oplevet alt for mange gange og oplever det desværre alt for mange gange stadigvæk - så som barn, som ung og til stadighed må jeg bare konstatere at det er en mangelvare.

 

Hvor er sjælen?

 

Hvor er hjertet ?

 

 

 

Tekst den 20 marts 2018

 

 

Som 17-årig fik jeg af vide af en knald dygtig clairvoyant og healer at jeg delte tingene op og skilte dem helt ad og, at jeg ikke skulle dele dem så meget op, men allerede dengang var jeg uenig, for jo, det gør jeg og jo, det skal jeg.

 

Hvis nogen er virkelig kærlig overfor mig, så er jeg også virkelig kærlig overfor dem og hvis nogen er virkelig ukærlig overfor mig, så siger jeg fra overfor dem og giver dem næsten ingenting.

På samme måde - når jeg har det rigtig skidt, så lader jeg det ikke gå ud over andre, men på samme måde deler jeg heller ikke glæde ud til dem, der virkelig er ukærlige eller som gentagne gange har været ukærlig overfor mig eller overfor andre.

 

Jeg skiller tingene ad og placerer eller dirigere tingene hen hvor de i mine øjne hører hjemme - de positive til de kærlige og stop og sige fra til de ukærlige.

 

Jeg voksede op med at jeg ikke var god nok og, at jeg fortjente ingenting og havde eller fik jeg noget, skulle andre nok tage det fra mig - det være sig både ting, penge og glæde.

Når jeg var glad eller kom med noget, blev jeg hakket til plukfisk og når jeg blev god til noget, skulle noget andet nok blive taget fra mig, så jeg ikke kunne glæde mig over det jeg havde fået eller opnået.

Men jeg gav ikke igen, jeg tog ikke hævn, jeg lod ikke min egen smerte gå ud over andre - hverken dyr eller mennesker. Jeg holdt fast i hvem jeg er og hvad jeg mente var rigtigt og forkert, kærligt og ukærligt. Og det gjorde jeg selv om jeg var Palle alene.

 

Babyer er født uden sprog og lærer derfor ved at se energi, se engle, Gud, ånder og opfange følelser og de oplærte mig og kom og opmuntrede mig når jeg virkelig var blevet ramt af mennesker og jeg lærte også hurtigt at dyr altid er kærlige og interesserede i at leve fredeligt sammen og jeg opfangede følelser og billeder fra dyr og lærte at kommunikere tilbage.

Jeg lærte også af Moder Jord, at jeg kunne opsamle informationer fra hende gennem jorden, sten, bjerge, fjelde, vand, planter, blomster og alle de væsener, der hjælper hende med at passe hende - det andre vil kalde devaer, nisser, trolde, feer og de var også altid interesserede i at leve sammen i fred. Ko-eksistere på denne jord.

 

På den måde var jeg aldrig alene, men sammen med mennesker var jeg altid alene og tilsidst bliver det et mønster for en - børn vænner sig jo til alt fordi de ikke kan klare sig selv og derfor er dybt afhængige af andre og jeg lærte som sagt at jeg ikke var god nok, jeg var forkert og at jeg ikke måtte have eller være noget. Og det blev også sådan, som for næsten alle, at man gentager mønsteret i sit voksenliv fordi det føles som hjem - det man kender.

 

Sammen med Moder Jord, dyr, alle væsener, der passer hende, Gud og engle og sjæle fra andre planeter blev de ved med at bevare min glæde, min umiddelbarhed, min ærlighed og jeg bliver da også stadig ind i mellem anset for at være dybt barnlig - for mig betyder det bare at jeg har bevaret mine følelser intakt.

 

Sammen med mennesker var det stik modsat og jeg forsøgte virkelig at prøve alt hvad jeg kunne for at komme ud af mit eget mønster indtil en dag hvor jeg både var så træt af det og følte at jeg var ved at gå i tusind stykker og indså at jeg nu havde forsøgt alt hvad jeg kunne finde på og det var stadig det samme og, at jeg ikke kunne løse det selv - så fandt jeg en healer og clairvoyant, der kunne hjælpe mig af med alle de gamle historier og hold da op - det var en meget svær periode, hvor jeg følte at så nu, nu går jeg da helt rabundus og jeg kommer aldrig op igen - mit liv er færdigt og jeg er ved at blive skør i hovedet.

 

Det er hamrende svært at lade alle ens gamle smerter og negative følelser komme op til overfladen og nogle tør endda slet ikke at åbne op for det og det kræver en enorm fysik at lade kroppen give slip på de gamle historier og følelser og når det sker, føles det som et tog, der bare kører uden at man kan stoppe det og op og ned og ind og ud af en hel masse gamle følelser og man bliver såååå træt og får det så skidt og kan ikke en hujende fis, at man er sikker på at man aldrig kommer op igen. Men så lige pludselig letter det og alt det forsvinder som dug for solen og man føler sig 10 kg lettere og har meget mere styrke i sine muskler end før man slap det. Og det man før ikke kunne møde, føles neutralt - ikke positivt, ikke negativt, ikke lige gyldigt, men fuldstændigt neutralt.

 

Og jeg måtte beslutte mig for igen og igen og igen, at jeg ville af med det her, der var ingen vej udenom - uanset hvad det kostede, så ville jeg ikke leve med den følelse af at være forkert eller ikke god nok eller ikke at måtte have eller være noget - koste hvad det ville, for hellere gå til grunde end at leve sådan. Og jeg gjorde det selv om det tog flere år og mange gange hvor jeg var overbevist om at nu sluttede mit liv og jeg aldrig kom til at kunne noget.

 

I al den tid og til stadighed den dag i dag, så lod jeg det ikke gå ud over nogen at jeg havde det så skidt, at jeg var så dybt ked af det, at jeg gang på gang blev pisset på, at jeg følte jeg ikke var god nok, ikke kunne noget som helst og at jeg hverken fortjente kærlighed, penge eller glæde. Og jeg glædede mig over når nogen havde noget super lækkert, noget dyrt osv og jeg glædede mig over at andre havde det godt og, når det lykkedes for andre. Jeg kunne ikke drømme om at gøre andre fortræd eller tage noget fra dem til trods for at jeg havde det så skidt.

 

Og JO, jeg har et temperament, der siger spar 2 og JO, jeg kan blive vred, men ikke på nogen, der intet har med det at gøre jeg blev vred over. Vrede er en naturlig følelse og det er den vi bruger til at overleve når nogen prøver at ødelægge os, men jeg brugte vreden til at afværge og ikke til at ødelægge. Jeg brugte vreden til at stoppe noget ukærligt med og ikke til at ødelægge. Jeg fik dyrket en masse sport eller muget en hel stald ud når jeg var og er vred. Da jeg var barn ryddede jeg et helt værelse og kastede både med ting og møbler - der skulle meget til lige som der i dag skal meget til, men så bruger jeg det konstruktivt og får afløb for vreden ved at muge en hel stald ud eller lignende og så bagefter beslutter mig for, hvad og OM jeg vil gøre noget ved det. Og så slipper jeg bagefter hele situationen og alle følelserne. Jeg glemmer ikke, men jeg går ikke ud og får andre til at få det skidt eller tager noget fra andre.

 

Jeg skiller tingene ad og placerer og dirigere tingene hen hvor de kom fra. Når nogen har eller kan noget jeg også gerne vil have eller gerne vil kunne - så er jeg aldrig blevet sure på dem eller har ville ødelægge det for dem eller har ville tage det fra dem og ej eller håne dem, hvis noget gik galt eller det ikke lykkedes. Jeg har altid både tænkt og gjort sådan, at hvordan kan jeg få det eller hvordan kan jeg blive god til det. Og er noget gået galt for andre eller mislykkedes, har jeg i nogle tilfælde - hvis jeg kunne og havde overskud til det, spurgt om der var noget jeg kunne hjælpe med. Det lærte dyrene mig - vi er en samlet flok og vi hjælper og støtter hinanden og vi holder sammen og giver plads til hinanden - også selv om vi er dybt forskellige og har dybt forskellige behov og kroppe - nogle gange er du giver, andre gange er du bare dig selv og andre gange er du modtager. Jeg lærte det af dyrene og englene, men aldrig af menneskerne.

 

Det var først efter jeg var kommet af med de gamle historier og følelser, at jeg mødte den mentalitet i nogle ganske få mennesker.

Men det er i mine øjne, den eneste vej frem til at være både dig selv og lade andre være sig selv.

 

Derfor skiller jeg tingene ad og det vil jeg altid gøre.

 

 

Tekst den 18 marts 2018

 

Nå jeg har så meget på hjerte at jeg godt kan forstå jeg fik et diplom for at være årets sludrechatol allerede som 15-årig hahahaha.

 

Når jeg har kanaliseret, er en af de tilbagevendende emner, at hvert menneske rådes til at finde ind til sig selv og finde glæden. Men hvordan gør jeg det ???

Det er der 7 miliarder måder at gøre på - lige så mange måder, som der er mennesker - det er mere spørgsmålet om man tør kigge ind i sig selv, har du lært det, tør du stille dig selv spørgsmål i det hele taget og svare på dem selv eller er det fuldstændigt fremmed for dig.

 

Jeg ved godt at mennesker er et flokdyr og har brug for hinanden, men vi hver især er forskellige og er unikke og det er vi vel af en grund? Det er jo netop ikke meningen at vi skal være ens og det er heller ikke meningen at vi alle skal kunne det samme og vi skal da slet ikke hverken vide eller kunne alt og det har jeg altid selv prist mig lykkelig for, men jeg møder oftest det i andre, at de føler sig ikke gode nok, utilstrækkelige eller forkerte fordi de ikke kan dit og dat og kun ganske få gange har jeg mødt mennesker, der lige som jeg, priser sig lykkelige for ikke at være eller kunne alt.

 

Jeg har set på konkurrence gennem tiden og har spurgt mig selv hvorfor jeg ikke kan se formålet med at konkurrere og det er netop fordi min grundholdning er, at vi alle er forskellige og ikke hverken ved eller kan alt. Og det behøver vi jo ikke og ingen er perfekte alligevel - så hvorfor ikke begynde at spørge sig selv - jamen hvad er jeg egentlig - hvad kan jeg - hvad er jeg skidego til - hvad gør mig glad?

Derfor har jeg altid kun kigget ind i mig selv og konkurreret med mig selv ... er det volapyk???Jeg spørger mig selv om jeg har nået det jeg satte mig for og om jeg er blevet bedre til ditten og datten og om jeg er nået længere - jeg har aldrig målt mig i forhold til andre - det kan jeg jo ikke når vi alle alligevel er forskellige.

 

Jeg synes ganske enkelt, at det er genialt at vi er forskellige - det er perfekt - det jeg ikke ved eller det jeg ikke kan eller det som jeg er røvdårlig til og alt det som jeg skal holde mig langt væk fra - det kan jeg spørge om hjælp til eller bede andre om at gøre eller søge informationer hos andre, der bare er geniale til det som jeg absolut ikke kan eller skal holde mig langt væk fra.

Hvis jeg skal bore et hul og jeg virkelig koncentrere mig og virkelig har besluttet mig for, at nu skal det være - nu skal det lykkedes - ja, så står jeg med et krater så stort alligevel hahaha - det kan jeg godt glemme. Når jeg maler løber der striber ned af genstanden selv om jeg tror, at jeg har gjort mig SÅ meget umage. Jeg kan lægge bukser op - til nøds - det er tvingende nødvendigt med de korte ben jeg render rundt med, men ellers skal jeg holde mig langt væk fra symaskiner og sådan kunne jeg skrive flere sider om alt det jeg ikke kan eller er røvdårlig til eller som jeg skal holde mig langt væk fra.

 

Forskellen på mig og mange andre er så åbenbart, at jeg ikke får det dårligt af alle de ting jeg ikke ved en dyt om eller alle de ting jeg ikke kan. Det gør ikke mig noget og jeg har heller ikke et behov for at vide eller kunne alt - det svimler da i hovedet hvis jeg skulle det og er praktisk umuligt og det er fuldstændig ligegyldigt. Jeg er god nok som jeg er og jeg er glad for det jeg kan og jeg har levet på en måde som jeg er tilfreds med og har gjort mit bedste. Jeg har ikke gjort mit bedste hver dag - det er praktisk umuligt og man skal også give sig selv lov til at koble fra og holde fri, ikk?

 

Jeg har også altid glædet mig over - oprigtigt blevet glad for når nogen er eminente til noget eller det går nogen godt eller noget lykkedes - jo flere glade mennesker der er, jo bedre bliver verden at leve i.

Jeg priser mig lykkelig for at andre er gode til at alt det jeg ikke kan.

Vi kan ikke alle det samme og vi ved ikke alt, men er det egentlig ikke også helt ok?

 

Vi skal da netop fejre at vi er forskellige og ikke kan det samme og værdsætte og rose andre for det de er og det de kan.

Vi skal sgu også levne plads og rum til at nogen ikke kan noget eller i en periode går helt i udu - vil du selv have lort i hovedet fordi du lægger dig syg? Og hvorfor dog træde på nogen, der allerede ligger ned ?

 

Men det er altså volapyk og slet ikke logisk i min verden når nogen siger eller skriver at alle kan blive eller alle kan være det en og det andet. Gu kan vi ikke alle det samme og det har aldrig været meningen og nej, vi skal sgu ike være ens eller alle kunne lide det samme.

 

Der hvor det så måske halter for en hel masse er så, at de ikke ved hvem de selv er, ikke føler sig gode nok eller aldrig har lært at at du er ok og derfor ikke kan rumme andres forskellighed.

 

Hvis vi som menneskehed skal nå vores eget mål, vores eget ønske om at leve i en verden hvor der er plads til alle, nok til alle, fred - jamen så må det starte indeni hver enkelt af os.

 

På samme måde som ingen kan vide eller beslutte for dig hvad der gør dig glad, på sammne måde er det kun dig, der kan forandre verden ved at finde ud af hvad du godt kan lide, hvad gør dig glad. Og hvad din naturlige evne er, hænger oftest sammen med hvad der gør dig mest glad at lave og hvad du synes er sjovest at lave og som falder dig helt naturligt og let at lave - det er mere om du har turdet at spørge dig selv ærligt og oprigtigt hvad der gør dig glad og hvad du føler mest for.

 

Fordi mit speciale er at finde ind til roden af alt det, der er svært og alt det ingen tør at tale om eller tage fat i, bliver jeg som oftest i første omgang totalt misforstået som et værre brokkehoved. Det er kun i tilfælde af, at man står i en umulig situation eller uløselig situation at man kan værdsætte min medfødte evne, for da har man brug for den. Men jeg er en problemknuser på både højt og dybt plan og det er min naturlige evne og derfor kan jeg ikke være andet, så det er det jeg gør og det er det jeg er.

Så må tiden vise hvad jeg er ude på.

Jeg er også eminent til at få andre til at turde noget mere, finde ind til sin egen frihed og værdsætte sin egen måde at være på og begynde at holde af den du er. Vi alle er noget værd fordi vi er født og ingen er hverken mindre eller mere værd end den anden. Det, der skiller os ad er om vi skaber eller ødelægger, er kærlige eller ukærlige osv osv.

 

Tænk lige den uhyggelige tanke hvis ingen gad at være landmænd eller at alle i verden kun er healere - seriøst... det er en uhyggelig tanke, ikk?

 

Og da jeg arbejdede som rengøringskone og folk så ned på mig for det, spurgte jeg dem ad hvis ingen kom og gjorde rent - hvad ville du så gøre?

 

Det jeg godt kunne lide ved at gøre rent var, at jeg selv låste mig ind, satte fedt musik på og jeg kunne se hvor langt jeg var kommet, det var lige til og det så sgu pisse godt ud når jeg var færdig - tilfredsstillelse - men jeg er jo heller ikke nogen snob og jeg synes heller ikke at jeg var mindre værd, fordi jeg tjente til min mad ved at gøre rent - jeg var og er jo stadig den samme, ikk ?

 

Ingen er mindre værd eller mere værd end den anden uanset hvad man laver eller hvad man er god til og heller ikke fordi der er noget man absolut er røvdårlig til - det er mere et spørgsmål om hvad har du nemt ved og hvad synes du er sjovt at lave og hvad gør dig glad?

 

Behøver du at være eller kunne noget bestemt for at være noget værd?

 

Behøver du at have en bestemt uddannelse eller det rigtige job for at være rigtig og for at måtte være i denne verden?

 

Og der er lige så mange måder at være spirituel og "rigtig" på som der er mennesker . altså rundt regnet 7 milliarder måder - det er op til dig at spørge dig selv ad hvad der gør lige netop dig glad at være og lave.

 

Når du er glad og tilfreds, har du så brug for at træde på andre?

 

Nej, vel? Det er vejen frem mod en bedre verden og selve essensen af den nye tid.

 

Så hvad venter du på?

 

 

Tekst den 16 marts 2018

 

 

Jeg tager det op igen - sådan noget skriver jeg normalt kun til mig selv, men jeg tror der sidder mange derude, der enten har oplevet eller oplever noget lignende.

 

Mit speciale er, at finde ind til det svære og turde tage det op, rumme det. Finde ind til roden af hvor noget starter og turde tage det op, tage fat i det for at få det ud og til sidst vise en ny vej frem.

Et andet job jeg i dette liv sagde ja til var, at være bringer af lys, glæde og håb.

Min far lærte mig, at jeg bare skulle være mig selv og det har jeg været og det er jeg.

Derudover har jeg et mod til at gøre noget selv om jeg var bange.

Men det mod er efterhånden så tyndslidt at jeg føler jeg ikke har mere at give af.

 

Jeg giver op - jeg kaster håndklædet i ringen.

Inden nogen begynder at fantasere om at jeg har depression eller har selvmordstanker - drop det og NEJ det har jeg ikke og det er jeg ikke.

Men jeg har det store handicap at jeg er ærlig og det er det jeg genere jer med nu.

Jeg kan også godt være dybt ked af det uden at gå i stykker.

Jeg har formået at bevare mine følelser intakte - det vil sige at jeg er hvad jeg føler og viser det og nu også skriver det.

 

Men nu har jeg i 45 år oplevet, at det at jeg er mig selv, det at mine følelser er intakte og det, at jeg er glad - det får det værste frem i folk og det mener jeg seriøst - det får det værste frem i folk.

I stedet for at blive glade eller blive nysgerrige på hvordan man bliver så glad, så har næsten alle jeg har mødt siden jeg blev født, blevet vrede på mig når de så mig og det gør folk stadig.

Jeg gider ikke få skæld ud, fordi jeg er glad og jeg vil heller ikke være skraldespand for andre menneskers smerte, utilstrækkelighed eller vrede. Det må I selv rydde op i.

Har jeg taget noget fra dig? NEJ - du blev vred fordi jeg var glad. Har jeg gjort dig noget grimt? NEJ - du blev vred fordi du følte dig mindre værd. Du kritiserer mig fordi du føler, at du ikke er god nok. Det er dit eget problem at rydde op i - ikke mit - jeg kan ikke gøre for det liv du lever, den du er og de valg du har taget - det har jeg intet med at gøre - det er dit eget.

 

Jeg har forsøgt og jeg har gjort mere end jeg skulle og nu er det lykkedes for jer, der så hårdt har kæmpet for at spænde ben for mig eller få mig ned på nakken, så I kunne blive fri for at se mig så glad og gøre så mange ting. Så kan jeg jo håbe på, at I bliver glade af det - jeg ved nogle af jer fryder sig og gnider sig i hænderne over de ting jeg har offentliggjort her på det sidste - så kan jeg jo håbe at nogle af jer begynder at slappe af nu og føle mere fred?

Mit håb har været svindende i mange år, men nu er der så lidt tilbage af det, så jeg nærmest er en tom skal.

 

Scenen er jeres nu - jeg ved ikke hvad I troede at jeg var ude på og ingen vil nok ikke være ærlige nok til at indrømme noget som helst, da ingen jo hverken har sagt eller gjort noget som helst på noget tidspunkt. Og nu er jeg ligeglad med hvad I troede jeg var ude på - jeg har været ærlig og jeg har sagt hvad jeg var ude på, men I ville hverken lytte eller tro på det. Så hellere slå mig ned.

 

Jeg har sagt det til en del mennesker gennem tiden og nu siger jeg det til jer - i stedet for at kritisere mig og bekæmpe mig - så gå ud og vis at du kan gøre det bedre - gå ud og vis det. Jeg skal være den første til at klappe ad dig hvis du kan gøre det bedre. Men gør det dog - slå dig selv løs og vis at du er så meget bedre end hvem eller hvad ved jeg - for mig er det ligegyldigt, men vis det dog til verden.

 

Jeg er ikke kommet til livet for at kæmpe eller konkurrere og jeg forstår ikke formålet med det. Er vi ikke alle forskellige??? Det vil sige at vi kan noget forskelligt, mener noget forskelligt, ser forskellige ud, det er forskelligt hvad man synes er svært og hvad man synes er let osv osv - hvad er der SÅ at kæmpe om og hvad er der så at konkurrere om - vi er jo alle forskellige alligevel og der skulle gerne være nok til os alle.

Desværre har poltikkere og andre grådige mennesker lavet et system, hvor der ikke er nok til alle. Det giver dig dog ikke ret til at spænde ben for og ødelægge alt for andre hvor du kan komme til det og når du kan komme til det.

Desværre er det de færreste, der kan gå igennem svære perioder uden at være misundelige og alt for mange, er misundelige til trods for at de har noget eller har nok. Opmærksomhed er også en stor ting for mange og som de bruger alle kneb og enhver chance for indædt at tilkæmpe sig 5 minutters opmærksomhed.

Det forstår jeg ikke - er du ikke nok i dig selv? Eller ved du måske ikke hvem du selv er?

 

Jeg har altid forsvaret de svage helt tilbage fra jeg var barn og hjulpet dem, der virkelig trængte til en ven, samtale, nogle gode timer i fred, praktisk hjælp og you name it. En del af dem hoverede ligefrem og svinede mig til da jeg for få år tilbage fandt ud af, at de firmaer, der havde sagt ja til at støtte mit hestehjem, havde sagt ja uden at ville gennemføre det. Så der stod jeg virkelig med håret i postkassen og også dengang, som altid, var jeg ærlig, offentliggjorde hvad der var sket og om nogen kunne hjælpe og jeg fik den ene sviner efter den anden og folk mæskede sig i at noget var mislykkedes. Allerede dengang ville jeg ikke længere folk, men jeg mødte en sød dame, der blev som familie for mig. Hun var ærlige, ligefrem og hun mente sgu det hun sagde - vi to snakkede os og kaffebælrede os igennem alt det hårde vi havde oplevet i vores liv, kørte sønder jylland tyndt og græd og grinte os igennem alle åndssvaghederne. Hun gav mig troen tilbage på, at der var nogle mennesker, der var værd at hjælpe, så jeg fortsatte og genoptog min hjælp til mennesker.

 

Men folk, der ville spænde ben for mig, kritisere mig og beskylde mig for noget jeg slet ikke har gjort, kunne finde på eller var og er ude på, fortsatte gladeligt og blev blot endnu mere og mere indædt, overdrevent, direkte løgn og en stor del tyede endda til at skrive det offentligt. Og jeg orker det ikke mere. Jeg er ikke ude på kamp og ej heller konkurrence og jeg orker ikke mere, at skulle forsvarer mig omkring noget jeg slet ikke har gjort eller slet ikke har været ude på. Og jeg orker ikke at komme med en masse glæde for at blive hukket til plukfisk. Og jeg ved stadig ikke hvad jeg har gjort, der er så slemt at jeg skulle ned med nakken???

 

Jeg tager heller ikke flere heste ind, da det er nøjagtig det samme indenfor hesteverdenen. Folk er så hårde overfor hinanden og vil skændes om at man skal gøre det du gør for ellers ..... og jeg skal fanemig ikke komme og tro at fordi jeg starter et hjem for mishandlede og vanrøgtede heste at jeg gør noget rigtigt og at det er noget værre bavl og vrøvl jeg gør og siger og jeg er jo ikke uddannet dyrepasser - hvad fanden jeg i det hele taget bilder mig ind.

Jeg har stadig rigtig mange problemer med at se hvordan det er en gene for andre, at jeg har et lille privat hestehjem i min egen tid på mit eget sted????? Hvad fanden er problemet ???? Hvad har jeg gjort jer???? Har jeg tvunget dig til at mene og gøre som jeg??? Nej, så vær voksen nok til at gå udenom mig.

 

Jeg var så naiv at tro at fordi jeg var ærlig og fordi jeg ville hjælpe nogle heste, at så ville andre støtte op om det - hvor tog jeg grueligt fejl. Jeg blev hånet så groft og beskyldt for at jeg var ude på at tage imod andre menneskers penge til hestehjemmet for at gå ud og gå på restaurant for dem og i det hele taget bruge pengene på alt muligt andet end foder, smed, halm, hø, wrap, dyrlæge osv. Jeg fik kommentaerer om, at ja sådan kan jo også score gratis ting til sine egne heste og du har jo selv valgt det, så hvorfor skal vi betale for din fritid osv osv i den dur. Så jeg opgav det og gik ud og tjente pengene selv og sådan er det også i dag og sådan bliver det ved med at være fremover, men så hjælper jeg bare heller ikke andre mere - det sluttede for længst.

 

Jeg har altid hjulpet heste og den eneste grund til at jeg offentliggjorde det var for at vise med de heste jeg havde og har på stedet, at man ikke behøver hverken det vilde udstyr, aggressive handlinger og ord eller at smerte påføre sin hest, for at få et hamrende godt samarbejde med sine heste. Men i stedet for at gå udenom mig og mine sider, så skulle folk død og djævel svine mig til og fortælle mig hvor latterlig de synes jeg er - tak for lort og hvad fik du ud af det??? Følte du dig bedre - er det det, det handler om? Fik du dine 5 minutters opmærksomhed - er det det?

 

Selv når man anbefaler et nyt foder på markedet, så bliver man høvlet ned - hvad vil I med det? Har jeg tvunget dig til at købe foderet og stoppe det i halsen på din hest?? Nej, så vær dog voksen nok til at gå udenom hvis det ikke er noget for dig - eller det er måske for meget forlangt af dig? Og nej, jeg gider sådan set ikke brug min tid på at høre hvor latterlig du synes jeg er - hvad skal jeg bruge det til? Jeg kan faktisk ikke se hvad eller hvordan jeg har generet dig ved at gøre det jeg gør i min egen tid på mit eget sted.

 

Der er lige så mange måder at have hest på som der er mennesker og heste - vi er jo alle forskellige og hvis det bare er for at fremstå klogere, bedre eller få dine 5 minutters opmærksomhed, så har du, i mine øjne, et selvværdsproblem.

Og da jeg ikke får betaling for at hjælpe dig med det, ja så gider jeg sgu ikke bruge min tid på det.

 

Jeg gider heller ikke svines til fordi jeg har et lille hestehjem i min egen tid på mit eget sted og det har hele tiden været ulønnet - det har aldrig været og det kommer aldrig til at dreje sig om pengene - det har hele tiden været 100 % udgift og det vil det altid være. Det er for at hjælpe nogle heste, der ellers stod til slagtning eller aflivning eller som ellers kunne blive kastebolde - for hestenes skyld og som ren udgift og ingen indtjening eller løn. Jeg er og bliver fuldstændig ligeglad med penge - de er blot et byttemiddel til det man skal bruge og intet andet. Og kan du gøre det bedre, jamen så gør det dog - gå ud og gør det du synes du gør bedre. Men lad mig være i fred for jeg har hele tiden gjort og gør stadig det jeg ville og det jeg satte mig for. Jeg blander mig sgu ikke hvad I andre gør medmindre i slår, pisker hårdt eller sparker hårdt til jeres heste og jeg ser det. Men udover det - hvorfor skulle jeg dog blande mig i hvad I gør med jeres heste eller jeres hvad-ved-jeg??? Jeg har ikke noget behov for at gøre mig til dommer over nogen fordi de ikke gør som jeg - det kan jeg sgu ikke se nogen mening med. Det bestemmer I vel selv hvad I gør med jeres liv og jeres tid - gør du ikke?

 

Det samme gælder omkring min alternative virksomhed - det har aldrig og det kommer aldrig til at dreje sig om penge. Jeg gør det ikke gratis - det kan folk slet ikke styre i og med at alle er fuldstændig forgabt i og hypnotiseret af penge, penge, penge - det er da også et handicap at jeg ikke går op i penge, men sådan er jeg nu engang og har altid været det - de siger mig ikke noget andet end det de er - et byttemiddel.

Men hvis du vil have min hjælp, ja så har jeg en pris og den er så meget lavere end så mange andres, der går meget op i penge. Det må de selv om - jeg vil bare ikke gøre det gratis.

 

Men jeg giver op - jeg er dybt ked af det og det har jeg været mange gange fordi folk hele tiden forsøger at spænde ben for mig, latterliggøre mig, kritisere mig, beskylder mig for underlige eller grimme ting, er nedladende overfor mig, mit eller det jeg gør eller kommer med osv osv.

Jeg er ude af stand til at være ligeglad fordi jeg ikke er og aldrig har været ligeglad og det bliver jeg heller ikke, så derfor - jeg kan ikke være med, jeg må bukke under og erkende at de fleste bliver meget vrede på mig eller totalt misforstår hvad det er jeg er ude på.

 

Hvis du tror jeg er ude på at få ynk eller du skal have ondt af mig, så har du totalt misforstået budskabet med at jeg hudløst ærligt skriver hvad jeg har oplevet og hvad det har fået mig til at føle. Jeg er heller ikke ude på at få nogen undskyldning for jeg tror ganske enkelt ikke længere på at folk, der gør så grimme ting kan ændre sig på et øjeblik og da specielt ikke for dem, der i så mange år har forsøgt at spænde ben for mig - de er for mig totalt fortabte og skal bare holde sig væk fra mig.

Hvis du kun kan se vrede i det jeg skriver, så fred være med det - jeg kan jo ikke afgøre for dig hvad du lægger mærke til eller hvordan du forstår dette - det er ikke mit problem - jeg kan sagtens rumme mange flere følelser på en gang også omkring det samme ting eller situation - der er for mig altid mange lag i hver enkelt ting.

 

Og nej, jeg har ikke noget jeg skal have kigget på - det har jeg gjort og jeg slipper til stadighed alt det, der skal slippes og fylder det op med lys for og i mig selv. Jeg kan ikke gøre for at du eller andre bliver vrede fordi jeg er glad - hvilken ting er det jeg skal have kigget på? Og jeg kan ikke gøre for, at andre bliver bange fordi jeg hviler i mig selv og er rolig indeni mig - hvad er du mener jeg skal have kigget på der??

 

De fleste kan jo ikke engang være ærlige overfor sig selv og når jeres løsning på tingene er at bagtale og lyve om andre, kritisere, spænde ben, ødelægge det for andre og latterliggøre andre - jamen, væsgod - jeg bukker ud - scenen er jeres - jeg er ikke bygget til det, jeg duer ikke til det og jeg kan ikke holde til det.

 

Jeg er bygget til at skabe, bygge op, helbrede, lyse, fredelig og harmonisk omgang med andre - jeg duer ikke til kamp, jeg går i stykker af det - jeg duer ikke til konkurrence, jeg mener vi alle er noget værd. Hvem skal jeg konkurrere med, hvad skal jeg konkurrere om og hvorfor??? Er du ikke nok i dig selv? Er du kun noget når du er bedre end?

 

Jeg kan forstå hvis jeg er kommet og har trukket noget ned over hovedet på folk, men dem, der kender mig eller som har mødt mig og som kan være ærlige, har kun oplevet at jeg har givet mit besyv med når jeg er blevet spurgt. Det er en universel lov at man kun må hjælpe når man bliver spurgt eller bedt om det - men de fleste kommer og fortæller løs om hvad de mener om andre og og andres - uden at være blevet spurgt eller bedt om det.

Måske er det et udtryk for at de fleste mener de ikke er gode nok eller de ikke aner hvem de selv er siden de selv har brug for andres bekræftigelse, mening og råd konstant og hele tiden og siden det er blevet normalt at alle hele tiden skal fortælle andre hvad de mener om dem og deres? Desværre er det også blevet normalt at der også deri ligger latterliggørelse og du-er-forkert. Fryd og fejring når nogen endelig falder eller noget mislykkedes.

I min verden er det jo netop når nogen falder, at man træder til og spørger om man kan hjælpe med noget. De fleste i dag, griner, fryder sig, morer sig højlydt med det når nogen falder eller noget mislykkedes og jeg har forsøgt.

Du kan jo rigtig godt lide mig hvis du virkelig har brug for hjælp til at blive opbygget igen eller helbredt, men resten af tiden er jeg farlig og skal bekæmpes. Og det er der jeg står af nu inden den sidste gnist af håb slukkes i mig.

 

Jeg var så glad og fuld af håb da jeg endelig kunne åbne mit hjem for heste og min behandler virksomhed - jeg tog det som en dyb ære at få lov til at hjælpe og synes det var verdens bedste job. Jeg kan i dag ikke forestille mig hvad jeg skal sige hvis jeg står foran en gruppe eller et hold - for hvad får jeg i hovedet eller bliver stukket i ryggen med bagefter ? Hvilke svinerier skal jeg beskyldes for eller have i hovedet af grimme ting, og kommentarer om hvor latterlig jeg er hvis jeg tillader mig at åbne munden eller gøre noget som helst?

 

Jeg må virkelig være både styg og meget angstfremkaldende for de fleste og så må jeg jo overlade scenen til nogen I synes siger noget kærligt og brugbart eller som I synes er ude på noget godt. Det kan jo også være, at I synes verden som den er, er perfekt at leve i og det skal jeg jo ikke gøre mig til dommer over - så må I endelig slå jer løs. Jeg vil ikke og kommer ikke til at ville føre krig og I får mig heller ikke til at begynde at svine andre til eller spænde ben for andre, der gør noget eller som vil noget - så hellere trække mig selv ud af det.

Jeg er heller ikke ude på at tage noget fra andre og kommer heller ikke til at ville det og for dem, der er så bange for at der ikke er nok til dem - jamen tag løs hvis I mener det er løsningen og vejen frem.

I får ikke det, der er mit for jeg deltager nemlig ikke i den leg - men det er der så mange andre, der gør, så må I tage fra hinanden lige så meget I lyster - bare I blander mig udenom det. Jeg har forsøgt at fortælle og vise, at der er nok til alle, men det vil jeg ikke mere. Jeg deltager ikke i den leg med at tage fra andre og frabeder mig at blive kontaktet omkring det.

 

Og nej, jeg har ikke brug for trøst - det er ikke derfor jeg skriver denne tekst.

 

Nogen kan ikke lide at læse dette - jeg kan ikke holde ud at være i det. Det har været sådan hele mit liv. Min løsning er at fjerne mig fra de personer, men de fleste fortsætter med at spænde ben, skabe rygter og løgne og forsætter bare derudaf til trods for at jeg har fjernet mig selv fra dem og deres liv.

Nu er det så få mennesker tilbage i mit liv, at det kan tælles på en hånd. Og helt efter mit eget valg. Altså jeg har aldrig været en selskab papegøje og jeg har heller ikke forsøgt at fylde mit liv med en masse mennesker bare for selvskabets skyld - jeg har altid været lidt ef en eneboer og har brugt meget tid alene med heste, begravet i en bog, lektier, på jogging tur, alene i svømmehallen osv osv, men jeg havde dog aldrig troet at jeg skulle have så meget lort i hovedet med de mennesker jeg mødte i mit liv og aldrig troet at det skulle frembringe så meget had, vrede, misundelse og angst at jeg er som jeg er og, at jeg gjorde som jeg gjorde.

 

Så nu forsøger jeg at undgå alt dette ved at gøre mit liv og det jeg gør så anonymt som overhovedet muligt.

 

 

Jeg har forsøgt at hjælpe og det er ikke lykkedes mig at komme igennem med det.

Jeg har forsøgt at undervise og det er ikke lykkedes mig at komme igennem med det.

Jeg har forsøgt at holde foredrag og gruppekanaliseringer og det er ikke lykkedes mig at komme igennem med det.

Jeg har forsøgt at få støtte til at kunne hjælpe en masse heste, men det er ikke lykkedes mig at komme igennem med det.

Jeg har forsøgt at vise at man gennem det jeg kalder frivilligt arbejde kan få et helt fantastisk samarbejde med glade, sunde og raske heste og det er ikke lykkedes mig at komme igennem med det.

 

Tværtimod har jeg fået så megen kritik og latterliggørelse og beskyldninger om grimme ting i hovedet og jeg er færdig med at forsøge

 

Så må vi se hvor godt I kan gøre det jer andre og det venter jeg spændt på at se gennem tiden hvad I vil gøre med det I nu synes I opnår ved det I har gjort og sagt og hvad I vil gøre med det.

Jeg kan ikke føre krig og kan heller ikke finde ud af at være i kamp - det ødelægger mig og det tager enorme mængder af energi at slippe det grimme ved det I har sagt og gjort og tager lang tid for mig at komme mig over det for hver gang og for hver enkelt ting - så jeg melder mig ud af det og giver op og overlader scenen til jer, der gerne vil kæmpe, kriges, konkurrere og vinde 5 minutters opmærksomhed og alt det.

 

Så nu er det op til at vise at I kan gøre det så meget bedre eller gøre det "rigtigt"

 

 

 

 

 

tekst 1 d. 13 marts 2018:

 

Spiritualitet er for mig helt ned på jorden - helt basale, jordnære, menneskelige ting som alle kan udføre og alle kan være. Vi har jo hver i sær vores frie vilje, så det, der sker med verden i dag undrer til stadighed mig og har faktisk altid gjort det.

Jeg HAR lært at mennesker gør grimme ting fordi de selv har ondt, de selv føler sig mangelfulde, at de mangler, at de ikke er gode nok, at de har gammel vrede i sig og det er altid det, grimme ting bunder i.

 

Inden jeg skriver videre, vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at jeg har lige så meget ret til at mene hvad jeg gør som du har ret - jeg tvinger dog hverken dig eller andre til at mene det samme som mig.

SÅ hvis du er uenig, så gå udenom

Hvis du tror jeg er ude på noget skidt, så gå udenom og søg andre steder hen

Har du den mindste tvivl, så gå udenom

Jeg er ikke og har aldrig været ude på at føre krig eller gå i kamp - tværtimod, har jeg været og er jeg ude på at hjælpe folk af med det, der holder dem fra glæden, det, der tynger dem og stopper dem fra at føle sig frie. Og jeg gider ikke føre krig og en ting jeg lige så godt kan slå fast fra starten af - jeg mener ikke at jeg er bedre end andre og ej heller mere værd.

Jeg vil også gerne vise en vej frem til dybfølt og ægte glæde og fred, men det kan jeg ikke komme til fordi folk beskylder mig for grimme ting, tror jeg er ude på noget skidt, folk tror jeg tror jeg er mere værd end andre osv osv

Og de fleste finder det for svært at slippe det gamle, der gør ondt og forstår ikke mit budskab.

De fleste vil hellere svine mig til, ser helst at jeg ikke lykkedes, fryder sig når jeg har modgang, sætter ondskabsfulde rygter i gang og alskens andre grimme ting - det I gør, gør I mest mofd jer selv - det er som at pisse i buskerne i frostvejr.

Jeg vil en gang for alle slå fast . jeg har ikke tvunget nogle til noget og jeg er ikke ude på at tvinge nogen til noget og kommer heller aldrig til det.

Hvis du har den mindste tvivl om at jeg er ude på ngoet skidt, så hold dig væk fra mig og lad mig være i fred, gå andre steder hen, men det du mener og gør det, der gør dig glad - sålænge det ikke går unødvendigt ud over andre.

Der er 7 milliarder måder at være spirituel på og ingen tror på at de selv er skabt af lys - de tror det hele drejer sig om penge og opmærksomhed. Det fysiske er kun en midlertidig del af dig - din sjæl er skabt af lys og er evig.

 

Jeg har selv gennemgået en masse svære ting og er blevet uddannet i hvordan jeg slipper dem og fylder mig selv op med lys. Men måske netop fordi jeg ikke gør et nummer ud af mig selv og ikke puster mig op, måske netop derfor, bliver folk bange for mig - det er en stor styrke i sig selv at være sig selv og hvile i sig selv.

Og det er åbenbart hamrende farligt at ville fred og ikke ville kampen og krigen - og det er åbenbart stensikkert at man er ude på noget rigtig skidt når man gerne vil at alle får det godt, at man ikke vil være millionær og man rent faktisk er ude på at vise en vej frem - SÅ er det stensikkert at man er ude på noget skidt da.

De fleste har så svært ved at tro på det når jeg siger at jeg kun er ude på gode ting - er det virkelig så svært i dag,at tro på at der er en, der faktisk er ærlig og, som faktisk ikke har grimme eller egoistiske bagtanker med noget ????

Er det ikke lidt grimt at tænke på og hvad er det man siger her i Danmark - tyv tro hver mand stjæler - så det siger måske mere om dem, der beskylder mig for at ville eller gøre noget grimt end det siger noget som helst om mig.

 

Jeg gør konsekvent det og har altid gjort det at jeg fjerner mig fra dem ,der siger grimme ting, dem som tror jeg er ude på grimme ting eller dem, som beskylder mig for at gøre, sige eller ville grimme ting - jeg fjerne mig fra dem eller beder dem lade mig være i fred. Hvis først du tror det mindste negative om hvad jeg er eller er ude på, så må du ud af mit liv - jeg har ikke gjort noget forkert og jeg er ikke ude på grimme ting.

En ting du ikke får mig til er at gå i hverken krig eller kamp og hvis der er nogen derude, der føler det, så må de virkelig have truet mig eller trådt over mine grænser, så jeg har sagt fra - afværgende for at stoppe - ikke for at føre krig, diskutere eller gå i kamp.

Det er en af de ting hvor menneskeheden virkelig er afveget fra Jesus budskab - de fleste giver igen på grimme ting i stedet for at fjerne sig selv fra det eller afværge det - de giver igen og det fører bare til mere krig, flere beskyldninger, hævn osv osv

 

Desværre må jeg konstatere at det, der er mest fremherskende i dag er: egoisme, grådighed og misundelse.

 

Og det hænger jo slet ikke sammen med at de fleste af os har sagt at vi gerne ville have en verden hvor der nok til alle, plads til alle og fred - hvordan kan det være at man vælger at pisse på andre??? Er det den verden vi gerne vil leve i??? Er det sådan et menneske du gerne vil være??? Mig, mig ,mig og skid på de andre????

Vi behøver jo ikke alle at være enige eller at kunne lide hinanden, men i det mindste kunne vi da være høflige overfor hinanden og gå udenom hvis der er nogen vi er uenige med eller som vi ikke kan lide.

Hvad er det folk tror de får ud af at skrabe til sig og ødelægge tingene for andre???Tror du at du bliver mere lykkelig af det???Det forstår jeg bare ikke og jeg kommer aldrig til det.

Jeg kommer heller aldrig til at forstå hvad folk tror de får ud af at ødelægge tingene for andre- misundelse er en grim ting, en virkelig, virkelig grim ting, men ingen lægger det fra sig og føler kun det er uretfærdigt og urimeligt når det er dem selv det går ud over. Det er fanemig SØLLE. Er det virkelig SÅ svært, gør det virkelig så ondt at glæde sig på andres vegne???

 

Hvis vi som menneskehed skulle præsentere os selv overfor andre - hvordan ville det billede så se ud??? Hvad skulle vi sige??? Tænk lidt over den. Og jeg kan med det samme sige hvad jeg mener - FY FOR DEN LEDE HVOR ER VI BARE GRIMME - FY FOR DEN.

 

En anden ting, der også undrer mig i dag er, at når man siger man gerne vil leve i en verden hvor alle har nok, hvordan får man det til at hænge sammen med at man skraber til sig selv??? Skal man have mange penge på kontoen - er det nødvendigt eller kan man nøjes med at klare sig ok og have overskud til lidt sjov ved oveni hatten.

Og ja dette er også et politisk spørgsmål, men ingen vælger det gamle fra - alle holder fast i det gamle og fortsætter på nøjatig samme måde som man altid har gjort.

 

Er det virkelig så svært at ville at alle involverede får noget positivt ud af det uden at det går ud over nogen???FY FOR DEN.

 

Ingen af os er perfekte og det er heller ikke meningen - vi lærer jo alle hele livet igennem, men det , der foregår i dag - FY FOR DEN LEDE - og vi kunne da i det mindste gøre et bedre forsøg end vi gør i dag - det kan ikke passe at dette er det bedste vi kan - det er gået helt over gevind med al den egoisme, misundelse, grådighed og jeg-skal-svin- dig-til-lige-så-snart-jeg-får chancen-mentalitet.

 

 

 

Tekst 2, 13 marts 2018:

 

Vor tids helte er sgu dem, der lever et liv uden at skade andre - helt almindelige mennesker, der ikke tjener det helt vilde, men som til stadighed er glade og tilfredse, er søde og rare og, som ikke forsøger at ødelægge noget for andre. Det er sgu vor tids helte.

 

Hvor lang tid siden er det, at Jesus var her - 2018 år siden og det ser ikke ud til at vi har lært det endnu.

 

Jeg kan godt forstå hvis lysarbejdere føler at det er som at slå i en pude og, at de føler de ingen vegne kommer. Fat mod, lyset er der og forsvinder ikke - nøjagtig lige som Gud og Englene altid har været der og altid vil være der.

Også selv om mennesker opfører sig som om ingen ser hvad de gør og siger.

 

Dog er der en ting jeg har lært og det er, at Gud og Englene intet har at gøre med når mennesker laver lort i den - det er menneskene selv, der laver lort i den - det er både de små valg om at såre en anden til de helt store scams med krig og at sætte et helt folk i fattigdom. Tror I virkelig at Gud kunne finde på at bede nogen om at nægte andre mad og rent vand, bede nogen om at voldtage andre, tæske andre til plukfisk, bede nogen om at tage et gevær og skyde løs på tilfældige mennesker, føre en krig om olie, magt et bestemt sted osv osv - det er sgu da mennesker, der gør det.

Vi har jo netop den frie vilje, så når du kigger op og spørger Gud hvorfor han ikke gør noget ved det - jeg kan love dig for at han forsøger, men vil nogen lytte??? Er der nogen, der lytter til budskabet om kærlighed, næstekærlighed, at dele, at leve fredeligt, kærligt, at leve uden at skade??? Er der nogen, der lytter til det i dag?

 

Og Jesus budskab om både at glæde sig selv og glæde andre, vende den anden kind til når nogen slår dig - er der nogen, der lytter til det i dag. Hvad gør du når nogen gør dig ondt, hvad føler du, hvad tænker du? Føler du at du eddermageme skal give dem igen, griner du af dem når noget virkelig gør ondt på dem, der har gjort dig ondt?

Og hvis mange nok har gjort dig ondt, vender du dig så og tænker at nu skal jeg eddermageme have til mig om jeg så skal tage det fra de andre - eller nu skal jeg have og skide med de andre.

Eller hvis jeg ikke har eller hvis jeg ikke har det godt, så må ingen andre have det godt og jeg skal eddermageme såre dem, der har det godt eller som har noget jeg ikke har - ødelægge det for dem og tage det fra dem?

 

Buddha gik ud i bjergene og levede alene derude i 7 år fordi han ikke kunne holde mennesker ud - det kan jeg sagtens forstå - helt siden jeg var lille har jeg flere gange haft det sådan at jeg ikke kunne holde mennesker ud og jeg har det til stadighed sådan ind i mellem - jeg kan ikke holde al den modbydelighed, grådighed, ondskab, ligegyldighed, misundelse, konkurrence og kamp ud - jeg kan ikke se noget formål med det og jeg forstå det ikke.

 

Vi er langt, langt væk fra at kunne nå en fredelig verden og hver og en af os må tage valg om hvilket slags menneske vi vil være - det kan hverken Gud og eller nogen anden gøre - det er dit og mit valg hver evig eneste dag.

 

Hvis du har ondt indeni eller hvis du er ked af det - så søg hjælp eller vil du hellere fortsætte med at gøre grin af andre og fryde dig når andre ligger ned eller noget går galt for andre? Er det den arv du vil efterlade dig og hvad vil du sige når du er død og du står foran Skt Peter og skal gennemgå dit liv med Gud - hvad vil du så få vist?

 

Hvad jeg har fået af vide, så er der ingen straf når man dør, men der er en gennemgang af ens liv omkring hvad man har fået andre til at føle ved det man har gjort og sagt og du kan tro jeg lever udfra den tanke om hvad jeg får vist når jeg dør og skal gennemgå mit liv - hvad fik jeg andre til at føle ved det jeg har gjort og sagt og jeg er bare glad for at jeg ikke skal være i andres sko når de skal få af føle hvad de har fået andre til at føle.

Og det er da en meget fair måde at lære på - så kan vi andre jo bare håbe at de har lært det til næste gang de vælger at komme ned som mennesker her på jorden, så de ikke bare fortsætter med at tage fra andre og ødelægge andres brikker når de selv ikke kan lægge puslespillet.

 

 

En anden ting som jeg gerne vil tage fat i er, at når man er lysarbejder og siger,at man arbejder for lyset eller for universet - hvem er så egentlig ens arbejdsgiver - er det ikke Gud?

 

Og så har man sgu ingen ret til at have fordomme når man arbejder for Gud - han giver alle en fair chance til enhver tid - også langt flere end jeg personligt ville have gjort - hvilket også er hvorfor både jeg og I kan prise os lykkelige for at det ikke er mig, der har hans job hahaha.

Han kunne heller ikke drømme om at skælde ud, men ak jeg er blot et menneske, så det kan jeg og det gør jeg sgu, for jeg har fået nok.

Nok løgne, nok hykleri, nok dobbeltmoralskhed, nok mistro, nok misundelse, nok krig, nok kamp og nok af ødelæggelse og jeg-skal-spænde-ben-for-dig-og-grine-af-dig-når-du-ligger ned-mentalitet og bare-det-ikke-er-mig-det-går-ud-over mentalitet og inde-på-facebook-kan-jeg-bilde-alle-hvad-som-helst-ind. Og nok af at folk siger de vil noget og gør noget helt andet.

 

Jeg tror vi skal passe på at vi ikke bliver så tom en skal, at den til sidst brister....... eller også er det måske netop det, der skal til før vi kommer til at have en verden med nok til alle, plads til alle og med fredelig opførsel overfor både os selv, hinanden, dyrene og jorden.

Det er trods alt jorden, der brødføder os og ikke de ting man kan købe. Planeten jorden er også det eneste sted hvor man skal betale for at være - andre steder i universet sørger man for at alle har det de skal bruge til at leve og vi har faktisk nok til alle - jorden har nok til alle både mennesker og dyr.

 

Det at være lysarbejder er et kald man har - det er noget man ikke altid har lyst til, men som ens liv bliver ved at dreje sig om eller vender tilbage til eller ting man til sidst ikke kan lade være med at ville gøre noget ved, men til alles bedste og ikke til sit eget bedste.

Lysarbejdere er ikke bedre end andre, de er ikke mere værd end andre og de er heller ikke mere hellige end andre - de har nogle medfødte evner og medfødt viden, der kan hjælpe andre, hjælpe dyrene eller hjælpe jorden.

Støder du på en behandler, der bliver fornærmet når du ikke behandler ham eller hende som værende højere end dig, så løb væk så hurtigt du kan.

 

Det er blevet meget populært at være alternativ eller at være spirituel og mange siger at alle har clairvoyante eller healende evner - det er ikke logisk for mig - jeg har jo heller ikke evner for at blive mekaniker, pilot, læge eller så meget andet. Vi har alle en 6. sans og der kommer en dag hvor vi er så udviklede at vi alle er telepatiske, men det er vi langt, langt fra endnu. Hvis sløret blev hevet ned og alle kunne føle hvad andre tænkte og mente - puha da da - så tror jeg nok alt for mange ville få meget røde kinder. Ville du kunne ærligt tillade alle at have adgang til hvad du tænker og føler, hvad du mener, hvem du er?

Men nå, for at lette presset fra jer, så er vi slet ikke der - vi kan jo ikke engang anderkende at der er andre i universet end os og hvis mennesker vidste at de følger med i vores udvikling - puha, så tror jeg nok igen at mange ville få blussende røde kinder. Det er sgu flovt sådan som mennesker opfører sig og jeg har sagt det før - det er sgu lige før at mennesker er et skældsord og det vil jeg mene til den dag vi har lært at leve fredeligt, til vi har lært at dele, til vi har lært ikke at ødelægge. Indtil den dag er mennesker i min verden et skældsord.

 

Der er sådan set andre til derude i universet end os mennesker og i følge mig er det er en STOR trøst at der findes andre end os pga den måde vi i så mange århundreder og til stadighed opfører os.

Mange er pisse bange for aliens som de kalder dem - egentlig er deres sjæle også lavet af lys og kærlighed og fra nøjagtigt den samme kilde som vores sjæl er skabt af - de har bare valgt at udvikle sig andre steder og leve andre steder.

Mange tror at de kommer for at æde os, slå os ihjel, stjæle fra os, ødelægge jorden, bruge os som slaver for dem osv osv - det er det, mennesker kan forestille sig fordi vi sgu er så begrænsede at vi ikke kan tro på at tingene kan være anderledes end som de er her på jorden. De, vores brødre og søstre fra andre planeter, prøver sådan set bare på at hjælpe os på vej hen til en kærlig, fredelig verden med nok til alle og plads til alle. De prøver at undervise os i hvordan vi kan leve fredeligt sammen, hvordan vi kan bruge lys, vand, varme, luft osv uden at skade jorden og uden at udnytte jordens ressourcer. Og når vi en dag alle har nok mad, vand, varme, et tage over hovedet, får det at spise vi har brug for,så håber de på, at vi også kan leve sammen uden at rive arme og ben af hinanden, uden at gøre hinanden ondt og uden at få andre til at bløde og knække knogler, slå ihjel, stjæle, uden at ødelægge det andre har skabt osv

 

Men nå, tilbage til fornærmelsen af de mange behandlere, der føler at de er bedre end andre, mere hellige end andre og til dem ,der vil tjene styrtende med penge på at være så hellige som de nu er. Hvis ens sjælsaftale er at hjælpe andre med at heale dem selv, så har man ikke behovet for at fastholde folk i behandling. Det vil jeg vove at påstå. Mit eget motto er, at jo før du bliver fri for mig, jo bedre er det. Og jeg har mange gange bedt om, at hvis min behandling ikke hjalp den enkelte, så skulle de guide vedkommende udenom mig. Eller også skulle englene få vedkommende til ikke at ville komme til mig.

Sådan en som mig får et dårligt ry uden at folk overhovedet har prøvet min behandling blot fordi en hel masse mennesker siger at de er behandlere og ikke har det som en naturlig evne.

Det svarer til at jeg påstår at jeg er uddannet pilot og så bliver ved med at styrte folk ned på mine flyveture eller jeg påstår jeg er mekaniker og at jeg kan lave din bil, ødelægger mere end jeg gavner og måske endda er skyld i at både du og andre køre galt eller jeg påstår at jeg er læge og så giver dig noget medicin du bliver ødelagt af eller skærer noget over indeni dig, som ikke kan lappes sammen igen.

Jeg kan sgu heller ikke sy - det bliver i hvert fald ikke noget kønt tøj og pilleskævt og sjusket syet og det holder ikke.

 

Det er der ikke noget galt i og der er ikke noget flovt i ikke at være alternativ behandler og man behøver ikke at være alternativ anlagt for at være noget værd og det har da intet med spiritualitet at gøre - vi er alle hver og en spirituelle på hver vores unikke måde. Jeg er da ikke flov over ikke at kunne blive mekaniker, ikke at kunne være pilot, ikke at kunne være læge og jeg er faktisk helt sikker på at jeg aldrig bliver politikker for jeg kan sgu ikke forestille mig eller lyve folk lige op i ansigtet og der er et hav af andre ting jeg ikke kan blive og det er jeg ikke flov over. Jeg er som jeg er i al min dumhed.

Men vi er alle spirituelle uanset hvad vi godt kan lide. Også dem ,der ikke tror på Gud eller hvem det nu er ens religionsoverhoved er - de er også spirituelle - det er vi i kraft af at vi har en sjæl. Spirit = ånd. Vi er bare spirituelle på hver vores måde og der er ikke en, der er bedre end den anden og ej heller mere rigtig. Og vi kan sgu ikke tillade os at fordømme nogen for hvad de tror på eller for hvad de godt kan lide eller ikke kan lide - hver især kan vi gøre op med hvad vi selv kan lide og ikke kan lide og så må man jo finde sammen med nogle man er mest enige med og hvor man finder de samme ting sjove.

 

SÅ nej jeg mener bestemt ikke at vi alle kan være clairvoyante eller være healere og det er der sgu ikke noget galt i. Jeg er eddermageme glad for at der er så mange forskellige mennesker med så forskellige evner - hvad skulle vi have gjort hvis vi alle kunne den samme ting???? Og hvad sjovt er der i det???

Der er bare det problem at når man tager andre mennesker i behandling, så står man med deres liv og velvære i sine hænder og så er det sgu at man skal være 100 på at man har både sine evner og sine intentioner fuldstændigt på plads og har man som behandler ikke lært at skille tingene ad og har man som behandler ikke gjort sig selv det klart at man arbejder for Gud, lyset eller universet eller hvad det nu er man tror på og derfor ingen ret har til at fordømme andre mens man arbejder, så begynder etikken og moralen virkelig at halte for mit vedkommende og så er det man sender folk på afveje og forværre deres situation.

Hvad mener jeg med at skille tingene ad???? De fleste behandlere har ikke lært at pakke sig selv væk - deres egne personlige meninger og holdninger og så bliver det egentlig bare en byttehandel - behandleren får noget af det klienten kommer med og klienten får noget af behandlerens og det bliver sgu noget værre rod.

 

Det her kommer af at jeg utallige gange har hørt folk sige at hvis man drikker alkohol, spiser kød, ryger, hvis du ikke meditere, hvis du mener ditten eller datten så er du forkert og ikke rigtig alternativ og det er for mig at se da en værre gang vrøvl. Du kan tillade dig at gøre op for dig selv at du ikke har godt af alkohol, ikke vil spise kød, at du vil meditere osv osv, men du kan da ikke bedømme om det er godt eller skidt for andre og der er det at folk træder andre over tæerne og hvis de så har en masse følgere eller en masse, der ser op til dem, så er det da noget rigtig skidt vi er ude i.

Jeg selv ryger, jeg kan godt lide en bailey eller ½ glas hvidvin - det forekommer dog kun 4 - 6 gange om året og i skrivende stund fik jeg sidst alkohol i små mængder nytårsaften og jeg kan godt lide fugl, fisk og oksekød - men det gør mig hverken mindre spirituel, det gør mig heller ikke mindre alternativ og det gør da slet ikke noget ved mine evner som healer eller clairvoyant og det gør mig da overhovedet ikke forkert på nogen måde. Jeg behøver heller ikke at meditere for at være clairvoyant eller for at heale og hvis jeg meditere falder jeg i stedet i søvn. Men for dem, der elsker at meditere eller hvad de nu gør og som det gør godt - endelig - det er da dejligt og skønt og der intet forkert i det - tværtimod, men jeg bryder mig ikke om at man skal gøre eller være ngoet bestemt for at være rigtig eller for at være spirituel eller for at være rigtigt spirituel.

 

Som jeg har lært det er det de mere basale og simple ting, der skiller fårene ad fra flokken.

Er du kærlig eller ukærlig. Er du glad eller ikke glad. Det du gør og siger, kommer det fra et kærligt eller ukærligt grundlag. Skader du eller skaber du? Tager eller giver du og når du giver, giver du så for at få noget igen eller husker du også at sørge for dig selv inden du giver, så du ikke er selvudslettende. Hvad der gør en glad er jo meget forskelligt, hvad man godt kan lide er meget forskelligt - der hvor det går galt er når man bliver mest glad ved at skade andre eller ved at tage fra andre. Det kan også forekomme i mere almindelige termer såsom fryd ved at såre andre, bevidste handlinger, der ødelægger andre eller ødelægger noget for andre og rygter, der er skabt for at skade andre eller ødelægge noget for andre.

De 10 bud gælder stadig, men det virker som om vi er kommet meget langt væk fra dem.

 

Dette indlæg kommer også af at mange behandler gennem tiden har givet udtryk for at de ikke kunne finde ud af for eksempel at beskytte sig selv når de behandler og når jeg har stødt på sådan noget, har jeg sagt at det kunne jeg da godt lære dem og den mest udbredte reaktion er enten at jeg skulle i hvert fald ikke tro at jeg var bedre end dem og hvad var det, der skulle gøre mig bedre i stand til at lære dem det - hvad jeg bildte mig ind eller så regnede de med at jeg lige gjorde det gratis og hvis jeg skal bruge min tid på det, så kan jeg jo ikke betale helt almindelige regninger.

Jeg er sgu ikke ude på at gøre mig bedre end andre og jeg tilbyder sgu bare at hjælpe med det jeg kan så du bliver bedre til det du kan og ikke en skid andet.

På samme måde er der mange, der regner med at de lige kan få gratis behandling eller ringe og få gratis clairvoyance fordi det jo er en medfødt evne, men igen bruger jeg min tid på det hvordan skal jeg så betale mine helt almindelige regninger og få mad på bordet - men det er folk altså ligeglade med - bare de får hvad de vil have.

Jeg kan altså nogle ting og jeg vil gerne hjælpe og jeg er fair overfor andre, så det er rigtig kedeligt når de ikke er fair overfor mig og så stopper festen.Det går i stå og det går rigtig meget i stå og med den retning menneskeheden er på vej i - puha.

 

Jeg har jo lykkeligt gået i min egen verden og ikke kendt så meget til andre behandlere eller de forskellige uddannelser, der er i indenfor det alternative og jeg kan lige så godt med dt samme sige at jeg efter ganske få år i denne branche, lykkeligt melder mig ud af selvskabet igen.

Jeg troede i min dumhed at når jeg sprang ud som alternativ behandler, så blev jeg fri for konkurrence, sladder, bagtaleri, løgne, ondskabsfuldheder osv i den dur fordi det jo er åndeligt udviklede mennesker, der er alternative mennesker, der også arbejder for lyset og for universet, men hold da op hvor tog jeg grueligt fejl. Der er så megen sladder, misundelse og bagtaleri i branchen af alternative behandlere at jeg forlængst har opgivet at finde hoved og hale i noget som helst af det og er det ikke lidt pinligt - giver det ikke en lidt dårlig smag i munden at gå og proklamere at man arbejder for lyset og så bagtaler man, lyver, ødelægger det for andre, skaber rygter osv osv - det hænger sgu ikke sammen folkens. Det hænger sgu ikke sammen.

 

Så derfor - vor tids helte er dem, der lever et kærligt liv uden at skade andre - det kræver mod i denne tid af menneskehedens historie og dem, der gør det er tit og ofte palle alene i verden fordi de som oftest bliver mobbet af andre, der ikke kan samle puslespillet selv og derfor er nødt til at ødelægge det for andre. Og kalder andre dig anderledes, så vær stolt af det, for det betyder nok at du gør noget rigtig set i lyset af at du ikke helt følger strømmen af egoisme, grådighed og ligegyldighed.